Det er umuligt at beskrive enhver menneskelig handling, hvis man ikke henviser til den betydning, skuespilleren ser i stimulus såvel som i sidste ende sigter mod hans svar.
Ludwig von Mises
I. INDLEDNING
Storytelling har været hos os siden dagene af lejrbål og belejrende vilde dyr. Det serveres en række vigtige funktioner: forbedring af frygt, meddelelse af vigtige oplysninger (vedrørende overlevelse taktik og Karakteristik af dyr, for eksempel), over for en følelse af orden (forudsigelighed og retfærdighed), den udvikling af evnen til at hypotesen, forudsige og indføre teorier og så videre.
Vi er alle udstyret med en følelse af undren. Verden omkring os i uforklarlige, forvirrende mangfoldighed og utallige former. Vi oplever en trang til at organisere det, at “bortforklare underligt”, at bestille den, således at vi ved, hvad de kan forvente næste (forudsige). Disse er de væsentlige elementer i overlevelse. Men mens vi har haft succes på at pålægge vores sind på den ydre verden vi har været langt mindre vellykket, når vi forsøgte at forklare og forstå vores indre univers og vores adfærd.
Økonomi er ikke en eksakt videnskab, og heller ikke kan det nogensinde være. Dette er fordi dens “råmateriale” (mennesker og deres adfærd som individer og massevis) ikke er nøjagtige. Det vil aldrig give naturlove eller universal konstanter (som fysik). Det er snarere en gren af psykologien af masserne. Det beskæftiger sig med de beslutninger, mennesker gør. Richard Thaler, den fremtrædende økonom, hævder, at en model i den menneskelige erkendelsesevne bør ligge i hjertet af enhver økonomisk teori. Med andre ord betragter han økonomi for at være en udvidelse af psykologi.
II. FILOSOFISKE BETRAGTNINGER – SPØRGSMÅLET I SINDET (PSYKOLOGI)
Forholdet mellem struktur og funktion af vores (forbigående) sind, struktur og tilstande af driften af vores (fysiske) krop og struktur og adfærd af sociale kollektiver har været emne for heftig debat i årtusinder.
Der er dem, der for alle praktiske formål, identificerer sindet med sit produkt (masse adfærd). Nogle af dem postulere eksistensen af et gitter af forudfattede, født, kategorisk viden om universet fartøjer i som vi hælder vores erfaring og som forme det. Andre har betragtet sindet som en sort boks. Mens det er muligt i princippet at kende dens input og output, er det umuligt, igen i princippet, at forstå dens interne funktion og styring af oplysninger.
Anden lejren er mere “videnskabelige” og “positivistiske”. Det spekulerede at sindet (om en fysisk enhed, en epiphenomenon, en ikke-fysisk princippet om organisation, eller resultatet af introspektion) har en struktur og et begrænset sæt af funktioner. De hævder, at en “user’s manual” kan være sammensat, fyldt med teknik og vedligeholdelse instruktioner. Det mest fremtrædende af disse “psychodynamists” var selvfølgelig Freud. Selvom hans disciple (Jung, Adler, Horney, objekt-relations-partiet) afveg vildt fra hans oprindelige teorier de alle delte hans tro på nødvendigheden af at “scientify” og objektivere psykologi. Freud en læge af profession (neurolog) og Bleuler før ham kom med en teori vedrørende strukturen af sindet og dets mekanik: (undertrykt) energier og (reaktivt) styrker. Flow diagrammer blev leveret sammen med en analysemetode, en matematisk fysik af sindet.
Endnu, dystre virkelighed er, at psykologiske teorier om sindet er metaforer af sindet. De er fabler og myter, fortællinger, historier, hypoteser, conjunctures. De spiller (overordentlig) vigtige roller i den psykoterapeutiske indstilling men ikke i laboratoriet. Deres form er kunstnerisk, ikke stringent, ikke testbare, mindre struktureret end teorier i naturvidenskab. Sproget er polyvalente, rig, overstrømmende og fuzzy kort sagt, metaforisk. De er suffused med værdidomme, præferencer, frygt, post facto og ad hoc-konstruktioner. Intet af dette har metodiske, systematisk, analytisk og prædiktiv fortjenester.
Stadig, teorier i psykologi er effektive instrumenter, beundringsværdig konstruktioner af sindet. Som sådan, opfylder de sandsynligvis nogle behov. Deres eksistens beviser det.
Opnåelse af fred i sindet, for eksempel, er et behov, der blev forsømt af Maslow i hans berømte model. Folk ofte offer materiel velstand og velfærd, give afkald på fristelser, ignorere muligheder og sætte deres liv i fare bare for at nå denne bliss af ro. Der er med andre ord, en præference på indre ligevægt over homøostase. Det er opfyldelsen af dette tvingende nødvendigt, at psykologiske behandlingsmodaliteter appellerer til. I dette, de er ikke anderledes end andre kollektive fortællinger (myter, for eksempel).
Men psykologi forsøger desperat at link op til virkeligheden og videnskabelig disciplin ved at ansætte observation og måling og ved at organisere resultaterne og præsentere dem ved hjælp af sproget i matematik (derimod statistik). Dette ikke sone sin primordial “synd”: som emnet (mennesker) er skiftende og dens indre stater er utilgængelige og incommunicable. Stadig, det giver en luft af troværdighed og rigorousness til det.
III. DEN VIDENSKABELIGE METODE
For at kvalificere sig som videnskab, skal en økonomisk teori opfylde følgende betingelser:
All inclusive-(anamnetic) det skal omfatte, integrere og inddrage alle de fakta, kendt.
Sammenhængende det skal være kronologisk, struktureret og kausale.
Overensstemmelse Self-konsekvent (dens sub-“fortællinger” ikke kan modsige hinanden eller gå imod korn af vigtigste “narrative”) og i overensstemmelse med de observerede fænomener (både dem relateret til emnet og dem, der vedrører resten af universet).
Logisk kompatibel det ikke skal overtræder lovene i logik både internt (fortællingen skal overholde nogle internt pålagte logik) og eksternt (den aristoteliske logik, der finder anvendelse på observerbare makro verden).
Indsigtsfulde det skal inspirere til en følelse af ærefrygt og forbavselse, som er et resultat af at se noget velkendt i et nyt lys eller et resultat af at se et mønster på vej ud af en stor krop af data (“datamining”). Indsigt skal være den uundgåelige konklusion af logik, sprog og udvikling af fortællingen.
Æstetisk fortællingen skal være både plausible og “højre”, smuk (æstetisk), ikke tung, ikke akavet, ikke diskontinuert, glat og så videre.
Sparsommelige fortællingen skal ansætte minimumsantallet af antagelser og enheder for at opfylde alle de ovenstående betingelser.
Forklarende fortællingen skal forklare adfærd af økonomiske aktører, deres beslutninger, hvorfor begivenheder udvikle den måde, de gør.
Prædiktiv (prognostiske) fortællingen skal have evne til at forudsige fremtidige begivenheder, den fremtidige adfærd af økonomiske aktører og andre meningsfuld tal og indre følelsesmæssige og kognitive dynamikken i nævnte aktører.
Præskriptive med magt til at fremkalde forandring (om det er til bedre, er et spørgsmål om moderne værdidomme og mode).
At pålægge fortællingen skal betragtes af samfundet som at foretrække og vejledende organiserende princip.
Elastisk fortællingen skal råde over de iboende evner til selv organisere, omorganisere, give plads til nye ordre, rumme nye data komfortabelt, undgå stivhed i sine former for reaktion på angreb fra inden for og fra uden.
I nogle af disse henseender er aktuelle økonomiske fortællinger normalt teorier i forklædning. Men videnskabelige teorier skal opfylde ikke kun de fleste af de ovenstående betingelser. De skal også bestå af testbarhed, kontrollerbarhed, refutability, falsifiability og repeterbarhed alle mislykkedes af økonomiske teorier afgørende forhindringer. Mange økonomer argumenterer at ingen eksperimenter kan være designet til at teste erklæringer af økonomiske fortællinger, at fastlægge deres truth-value og således, at konvertere dem til teoremer.
Der er fire grunde til at tage højde for denne mangel – manglende evne til at teste hypoteser i økonomi:
Etiske eksperimenter ville have til at inddrage mennesker. For at opnå den nødvendige resultat, vil emnerne, der skal være uvidende om årsagerne til eksperimenterne og deres mål. Nogle gange endda selve udførelsen af et eksperiment skal forblive en hemmelighed (dobbelt blind forsøg). Nogle eksperimenter kan medføre ubehagelige oplevelser. Det er etisk uacceptabelt.
Designproblemer – design af eksperimenter i økonomi er akavet og vanskeligt. Fejl er ofte uundgåelige, men forsigtig og omhyggelig designeren af eksperimentet er.
Psykologiske ubestemthedsprincippet den aktuelle placering af et menneske kan være (teoretisk) fuldt ud kendt. Men i tidens løb og eksperimentet selv påvirke genstand og ugyldiggøre denne viden (“tid uoverensstemmelser”). De meget processer til måling og observation påvirke genstand og ændre ham.
Unikke eksperimenter i økonomi, derfor tendens til at være unik og kan ikke replikeres andre steder og på andre tidspunkter, selvom de beskæftiger sig med de samme emner. Emner (testet mennesker) er aldrig det samme på grund af den førnævnte psykologiske ubestemthedsprincippet. Gentage eksperimenterne med andre fag negativt påvirker den videnskabelige værdi af resultaterne.
Undergeneration af testbare hypoteser økonomi ikke generere et tilstrækkeligt antal hypoteser, der kan blive udsat for videnskabelige test. Dette har at gøre med den fabelagtige (= storytelling) arten af disciplinen. På en måde har økonomi affinitet med nogle private sprog. Det er en form for kunst, og som sådan er selvforsynende. Hvis strukturelle, interne begrænsninger og krav er opfyldt anses en redegørelse rigtigt, selvom det ikke opfylder eksterne (videnskabelige) krav. Således, den standard teorien om nytte er betragtes som gyldige i økonomi trods empiriske beviser for modsatte – simpelthen fordi det er æstetisk og matematisk praktisk.
Så hvad er økonomiske fortællinger godt for?
Fortællinger i economics tilbyde et organisationsprincip, en følelse af orden og efterfølgende retfærdighed, af en ubønhørlig drev mod veldefinerede (dog måske, skjult) mål, den store udbredelse af betydning, at være en del af en helhed. De stræber efter at svare “whys” og “hows”. De er dialogisk og præskriptive (= give adfærdsmæssige recepter). Klienten (Lad os sige, en politiker) spørger: “Hvorfor er jeg (og her følger et økonomisk problem eller adfærd”. Derefter, narrative er spundet: “situationen er ligesom dette ikke, fordi verden er lunefuldt grusom, men fordi… “og hvis du skulle gøre dette, eller at situationen er forpligtet til at forbedre”. Klienten er stilnet af det faktum at der er en forklaring, som indtil nu generede ham, at der er håb og – giver han følger recepter – han kan ikke blive holdt ansvarlig for en eventuel fiasko, at der er hvem eller hvad skyld (fokus diff brugte vrede er et meget politikinstrument) og, derfor, hans tro i orden, retfærdighed og deres administration af nogle supreme, transcendental princip er genoprettet. Denne følelse af “lov og orden” er yderligere forbedret, når fortællingen udbytter forudsigelser, som går i opfyldelse (da de selvopfyldende eller fordi nogle virkelige “loven” – virkelig, et mønster – er blevet opdaget).
IV. DE AKTUELLE PROBLEMER I ØKONOMI
Neo-klassiske økonomi har undladt på flere fronter samtidig. Fejlen flere førte til fortvivlelse og en fornyet gennemgang af grundlæggende percepts og grundsætninger:
Behandling af regeringen
Regeringen var indrømmes en særlig status og særlige behandling i økonomisk teori (i modsætning til andre aktører og agenter). Det blev alternativt castet som en helgen (søger at maksimere uselvisk socialt velfærd) – eller som skurken (søger at forevige og øge dens magt skånselsløst, som i offentlige valg teorier). Begge synspunkter er karikaturer af virkeligheden. Regeringerne søger at forevige og øge magt, men de bruger det for det meste til at omfordele indkomst og ikke for selvberigelse.
Teknologi og Innovation
Økonomi undlod at tage højde for rollen, innovation i vækst og udvikling. Det også ignoreret den særlige karakter af viden industrier (hvor returnerer øge snarere end mindre og netværkseffekter sejre). Således er nuværende økonomiske tænkning sørgeligt utilstrækkelige til at håndtere oplysninger monopoler (såsom Microsoft), sti afhængighed og pervasive eksternaliteter.
Langsigtet investering horisont
Klassiske cost/benefit-analyser undlader at tackle meget langsigtet investering horisont (perioder). Deres underliggende antagelse (alternativomkostningerne ved forsinket forbrug) fejler ud over investors nyttige økonomiske levetid. Sætte mere tydeligt: investorer pleje mindre om deres børnebørn ‘s fremtid end om deres egne. Dette er fordi forudsigelser beskæftiger sig med en fjern fremtid er meget usikker og folk nægter at basere aktuelle beslutninger på fuzzy “hvad hvis’er”. Dette er et problem, fordi mange nuværende investeringer (eksempel: kampen mod global opvarmning) er tilbøjelige til at give resultater kun i årtier frem. Der findes ingen effektive metode af cost/benefit-analyse gælder for disse tidshorisonter.
Homo Economicus
Den økonomiske aktør er antaget at være konstant engageret i den rationelle udøvelse af egeninteresse. Dette er ikke en realistisk model – blot en (nyttigt) tilnærmelse. Mennesker ikke gentage deres fejltagelser systematisk (= rationalitet i økonomi), og de forsøger at optimere deres præferencer (altruisme kan være sådan en præference, samt).
Stadig, mange mennesker er ikke-rationelle eller kun næsten rationel i visse situationer. Og definitionen af “egoisme” som udøvelse af opfyldelsen af præferencer er en tautologi.
V. FORBRUGERNES VALG
Hvordan påvirkes forbrugernes valg af reklame og prissætning? Ingen synes at have et klart svar. Reklame er både formidling af information og et signal sendes til forbrugerne, et bestemt produkt er nyttige og kvalitative (ellers, hvorfor ville en fabrikant investerer i reklame det)? Men eksperimenter viser, at forbrugernes valg påvirkes af mere end disse elementer (for eksempel, af faktiske visuel eksponering til reklame).
VI. EKSPERIMENTEL ØKONOMI
Folk ikke opfører sig i overensstemmelse med forudsigelserne af grundlæggende økonomiske teorier (standard teorien om nytte) og teorien om generelle ligevægt. De ændrer deres præferencer på mystisk vis og irrationelt (“præference tilbageførsler”). Desuden er deres præferencer (som det fremgår af deres valg og beslutninger i eksperimentel indstillinger) ikke kompatible med hinanden. Enten økonomi er ikke testbare (ingen eksperiment at teste det, strengt og gyldigt kan designes) – eller noget er meget mangelfuld med intellektuelle søjler og modeller af økonomi.
VII. TID UOVERENSSTEMMELSER
Folk har tendens til at miste kontrollen over deres handlinger eller udsætter fordi de lægger større betydning (større “vægt”) på nutiden og den nærmeste fremtid end på en fjern fremtid. Dette gør dem irrationelle og uforudsigelige.
VIII. POSITIVISME versus PRAGMATISME
Bør økonomi om konstruktion og prøvning af modeller, som er i overensstemmelse med grundlæggende antagelser? Eller skal det dreje sig om udvinding af data for nye mønstre (= regler, “Love”)? På den ene side mønstre baseret på et begrænset sæt af data pr. definition, ufyldestgørende og midlertidig, og derfor ikke kan danne grundlag for enhver “videnskab”. På den anden side modeller baseret på antagelser er også midlertidige fordi de kan (og er bundet til) erstattes af nye modeller med nye (bedre?) antagelser.
En måde omkring dette tilsyneladende hængedynd er at sætte menneskelige kognition (= psykologi) i hjertet af økonomi. Antages det, at mennesket er uforanderlige og knowable – det bør være genstand for videnskabelig behandling. “Udsigten teori”, “afgrænses rationalitet teorier” og studiet af “bakspejlet bias” og andre kognitive mangler er frugter af denne fremgangsmåde.
IX. ØKONOMETRI
Mennesker og deres verden er en multi-dimensionelle, hyper-kompleks univers. Matematik (statistikker, computational matematik, informationsteori, etc.) er syg udstyret til at klare sådanne problemer. Økonometriske modeller er enten svag og manglende prædiktive beføjelser eller falde i fælder af logiske fejlslutninger (såsom “udelades variable bias” eller “omvendt kausalitet”).
